|
 |
|
Denne gang kan du bl.a. læse om prøvefagsudtræk, alternativt censursprog og prøvemateriale til syge- og vinterterminen.
Har du kollegaer, som også vil modtage nyhedsbrevet? Så send dem dette link, hvor de kan tilmelde sig.
God læselyst.
|
|
|
|
 |
|
|
Prøvefagsudtræk for vinterterminen
|
|
stx, hf, hhx, htx, eux
Institutionerne vil i løbet af den 1. oktober 2025 modtage udtræk af prøvefag samt censorfag til flerfaglige prøver, herunder SOP og EOP.
Indberetning af prøveplan og lærerfriholdelser åbner den 2. oktober 2025, og absolut sidste frist for denne indberetning er den 15. oktober 2025.
|
|
|
|
|
|
Bestilling af tilpasset prøvemateriale til sygeterminen
|
|
stx, hf, hhx, htx, eux
Transskribering af prøvemateriale skal bestilles via Prøveshoppen senest den 1. november 2025. Der kan kun bestilles transskribering af prøvemateriale til hørehandicappede eksaminander, og bestillingen skal foretages på baggrund af udarbejdede prøveplaner. Der kan ikke bestilles transskriberinger til brug for interne prøver.
Der kan ikke bestilles oversættelser i vinterterminen.
|
|
|
|
|
|
Bestilling af fysisk prøvemateriale til vinterterminen
|
|
stx, hf, hhx, htx
Institutioner skal bestille fysisk prøvemateriale til de gymnasiale prøver i vinterterminen 2025 via Prøveshoppen. Bestilling er mulig i perioden 29. september - 20. oktober 2025. Det er kun muligt at bestille fysisk prøvemateriale til matematik stx, hf, hhx og htx.
Vi gør opmærksom på, at materiale udsendes fra Stibo Complete den 19. november 2025, og der skal være personale til stede på institutionen til at modtage materialet. Materialet kan forventes leveret 1-2 dage efter afsendelse.
Det er ikke muligt at foretage efterbestillinger af fysisk prøvemateriale, så det er vigtigt, at fristen overholdes.
Bestillingen skal foretages på baggrund af de udarbejdede prøveplaner og det faktiske antal elever til den enkelte prøve. Hvis institutionerne har behov for fysisk prøvemateriale til senere brug, fx til interne prøver e.l., kan det hentes i Prøvebanken, når materialerne bliver tilgængelige der.
Af den generiske oversigt over prøvemateriale på vores hjemmeside fremgår det, hvilke udleveringer der er på papir eller download.
Det er ikke længere muligt at besille fysisk prøvemateriale til fransk og spansk begyndersprog stx i vinterterminen. Materialet kan hentes to timer før prøvens start fra Prøveshoppen.
|
|
|
|
|
|
Censorkompetencer med fokus på alternativt censursprog
|
|
stx, hf, hhx, htx, eux
Ved indberetning af censorkompetencer beder vi om, at du angiver alternativt censursprog, hvis du har undervisere, der kan censurere på et andet sprog end dansk. Det er ikke en forudsætning, at institutionen udbyder fag med undervisning på det pågældende sprog, ligesom det heller ikke er en forudsætning, at den enkelte censor underviser egne hold på sproget.
Alternativt censursprog på hhx, htx og stx, særligt engelsk og tysk, skal indberettes sammen med undervisernes censorkompetencer. Når der indberettes et alternativt censursprog, registreres det på underviseren, hvorfor det også vil slå igennem i den skriftlige censur, hvis underviseren indberettes med ønske om skriftlig censur.
Det er vigtigt for styrelsen at have et opdateret overblik over kompetencerne til censur på engelsk eller tysk, og alle hhx-, htx- og stx-institutioner bedes derfor undersøge, om der kan indberettes flere censorer med disse kompetencer. Har man allerede indberettet censorkompetencer, men ønsker at indberette alternativt censursprog for en eller flere censorer, gøres dette ved at lave en ny censorkompetenceindberetning.
Institutioner, som har tilladelse fra Børne- og Undervisningsministeriet til at gennemføre undervisning og prøver i bestemte fag på fremmedsprog, skal huske at angive alternativt censursprog ved prøveplansindberetningen til XPRS. Vi minder om, at fristen for indberetningen af prøveplaner er den 15. oktober 2025.
|
|
|
|
|
|
Offentliggørelsesdato for EOP og SOP i vinterterminen 2025/2026
|
|
eux, hhx og htx
Det er tilladt at offentliggøre EOP- og SOP-besvarelser for bedømmere op til syv dage før de delvise offentliggørelse, som i år falder den 21. november. Besvarelserne kan derfor offentliggøres for den eksterne bedømmer (censor) fra den 14. november 2025 og senest den 21. november 2025.
EOP- og SOP-besvarelserne offentliggøres for den eksterne bedømmer den 14. november 2025, hvis ”Forventet start for bedømmelse” i Netprøver ikke tilpasses af den prøveafholdende institution. Det er vigtigt, at ”Forventet start for bedømmelse” i Netprøver tilpasses, da EOP- og SOP-besvarelserne ikke skal offentliggøres for den eksterne bedømmer, før censurplanen er kvalitetssikret.
Datoen skal sættes til den dag, I forventer at have kvalitetssikret censurplanen, således at EOP- og SOP-besvarelserne kun kan tilgås af den retmæssige eksterne bedømmer. Hvis det er uklart, hvornår I forventer at have kvalitetssikret censurplanen, anbefaler vi, at I sætter ”Forventet start for bedømmelse” til den 21. november 2025.
Institutionens vejledere kan tilgå prøvehold for EOP og SOP i Netprøver fra dagen efter udmeldingen af den mundtlige censur, som i år er den 6. november. Undervisere, der har vejledt i EOP og SOP, kan dermed se eksaminandernes besvarelser og den eksterne bedømmers fag.
Da censurplanerne ikke nødvendigvis er faldet på plads med udmeldingen, kan det være hensigtsmæssigt at orientere vejlederne (jeres undervisere) om, at der fortsat kan ske ændringer i tildelingen af prøvehold, og at det, som Netprøver viser, først er endeligt på offentliggørelsesdatoen, I har sat i Netprøver.
Vi henstiller derudover til, at I orienterer vejlederne om, at der ikke skal tages kontakt til den eksterne bedømmer før den 21. november 2025, da processen for offentliggørelse af EOP og SOP tidligere har givet anledning til forvirring blandt bedømmere og institutioner.
Se, hvordan I ændrer ”Forventet start for bedømmelse” på Styrelsen for It og Lærings hjemmeside.
|
|
|
|
|
|
De skriftlige prøver i bioteknologi A, stx, og kemi A, stx og htx
|
|
stx, htx
Skolens administration bedes videregive denne nyhed til de relevante undervisere, så de er opmærksomme på, at der fra skoleåret 2025/2026 er en teknisk ændring af opgavesættense til den skriftlige prøve i bioteknologi A stx, kemi A, stx og htx. Det er vigtigt, at underviserne får formidlet ændringerne til de elever, der kan komme til prøve til sommer 2026. Nyheden fremgår også af lærerens hæfte, som ligger på emu.
Fra dette skoleår vil opgavesættene til den skriftlige prøve i bioteknologi A stx, kemi A stx og kemi A htx ikke indeholde MarvinSketch- og ChemSketch-filer, som eksaminanderne kan hente og arbejde videre med. Ændringen har ikke betydning for opgaverne, hvor der tidligere var mulighed for at benytte filer fra MarvinSketch eller ChemSketch. Der vil således fortsat kunne optræde samme opgavetyper som tidligere.
Eksaminanderne kan fortsat benytte et digitalt tegneprogram til fx at tegne strukturformler af organiske forbindelser, lave reaktionsskemaer for organiske reaktion, bidrage til løsning af isomeriopgaver, når de præsenterer deres løsning af opgaverne til den skriftlige prøve. Det er således op til den enkelte skole at vælge, hvilket digitalt tegneprogram de ønsker at benytte.
|
|
|
|
|
|
 |
Information udsendt i september 2025
|
|
- 2. september: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test - Udfasning af PDF'en med bilag i prøvesættet til afsætning A hhx
- 16. september: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test - Vigtig information om fagkoder ifm. undervisningshold og indberetninger til XPRS
- 29. september: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test - Ombedømmelse og omprøve
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?
|
|
Tidligere nyhedsbreve kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
|
|
 |
|
Har du set ministeriets øvrige nyhedsbreve?
|
|
Du kan også abonnere på:
- Nyt om FGU
- Nyt om eud
- Nyt om de gymnasiale uddannelser
- Nyt om folkeskolens prøver
- Nyt om AMU
- Nyt om SPS
|
|
|
|
 |
|
|