stx, hf, hhx, htx og eux
Ved indberetningen af censorkompetencer beder vi om, at man angiver evt. alternativt censursprog, som censor kan eksaminere på. Det er ikke en forudsætning for indberetning af censorkompetencer med alternativt censursprog, at institutionen selv udbyder fag med undervisning på det pågældende sprog, ligesom det heller ikke er en forudsætning, at den enkelte censor underviser egne hold i sproget.
Alternativt censursprog på hhx, htx og stx, hvilket vil sige særligt engelsk og tysk, skal indberettes sammen med lærernes censorkompetencer. Det er vigtigt for styrelsen at have et opdateret overblik over kompetencerne til censur på engelsk eller tysk, og alle hhx-, htx- og stx-institutioner bedes derfor undersøge, om der kan indberettes flere censorer med disse kompetencer. Har man allerede indberettet censorkompetencer, men ønsker at indberette alternativt censursprog for en eller flere censorer, gøres dette ved lave en ny censorkompetenceindberetning.
Institutioner, som har tilladelse fra Børne- og Undervisningsministeriet til at gennemføre undervisning og prøver i bestemte fag på fremmedsprog, skal huske at angive alternativt censursprog ved prøveplansindberetningen til XPRS. Vi minder om, at fristen for indberetning af prøveplaner er 16. oktober 2024.
|