stx, hf, hhx, htx
2. og 3. optagelseprøve afholdes hhv. den 13. juni ogden 30. juni 2025 kl. 10-14.
Indberetning af prøveplaner til XPRS kan ske frem til den 9. juni 2025 for 2. optagelsesprøve og frem til den 23. juni 2025 for 3. optagelsesprøve. Efter indberetningsfristen er der fortsat åben for tilføjelser og ændringer frem til den 12. juni 2025 for 2. optagelsesprøve og frem til den 27. juni 2025 for 3. optagelsesprøve. Opstår der behov for at indberette ansøgere på dagen for den enkelte prøve, gøres dette ved at indberette prøveplanen til XPRS og oprette ansøgerne i Netprøver.
2. optagelsesprøve afholdes med ekstern censur. Bedømmelsen af 2. optagelsesprøve er tilgængelig for institutionerne i Netprøver senest den 24. juni 2025, og samme dag udmeldes bestå-grænserne fra STUK senest kl. 10. Efter udmeldelsen af bestå-grænsen kan institutionen afholde optagelsessamtaler for ansøgere, som har gennemført 2. optagelsesprøve. Optagelsessamtaler bør være afholdt senest den 27. juni, så ansøgerne, der ikke består optagelsesprøven og -samtalen, har mulighed for at aflægge nyt prøveforsøg den 30. juni
3. optagelsesprøve afholdes med intern censur. Det betyder, at institutionerne skal bruge egne undervisere til at bedømme ansøgernes besvarelser ud fra de centralt udmeldte rettevejledninger, som bliver sendt til institutionernes hovedmail efter prøvens afslutning den 30. juni. Besvarelserne kan tilgås i Netprøver fra den 1. juli, og ansøgerne kan indkaldes til samtale, så snart bedømmelserne foreligger.
Til den 3. optagelsesprøve skal institutionen selv tilknytte bedømmere i Netprøver. De interne bedømmere skal ikke indberettes til XPRS. Optagelsesprøven indeholder opgaver i dansk, engelsk og matematik og fysik/kemi. De interne bedømmere skal have undervisningskompetence i det eller de fag, som de bedømmer. Rettevejledningerne vil sammen med bestå-grænserne blive sendt til institutionerne, når prøven er afsluttet. Det er vigtigt, at rettevejledningerne anvendes til bedømmelsen af ansøgernes besvarelser.
Opdager bedømmerne fejl eller mangler i rettevejledningerne, beder vi om, at I hurtigst muligt kontakter Eksamenskontoret på gympet@stukuvm.dk. Generelle spørgsmål til optagelsesprøven eller om indberetning af prøveplaner kan ligeledes sendes hertil.
4. og 5. optagelsesprøve i august afholdes ligeledes med intern censur.
|