|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
Kære læser
Denne gang kan du læse om optagelsesprøverne i 2025, forsøgsopgaver med lukket tekstfelt, indberetning af Elever Til Prøve samt finde andre informationer.
Har du kollegaer, som også vil modtage nyhedsbrevet? Så send dem dette link, hvor de kan tilmelde sig.
God læselyst.
|
|
|
|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
|
|
Den tidlige optagelsesprøve omplaceres
|
stx, hf, hhx og htx
Den tidlige optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser afholdes fremadrettet primo april i stedet for ultimo april. I år betyder det, at den tidlige optagelsesprøve afholdes fredag den 4. april. De efterfølgende optagelsessamtaler med ansøgerne kan afholdes fra torsdag den 24. april, når bestå-grænserne er blevet udmeldt.
Fremadrettet vil den tidlige optagelsesprøve og den efterfølgende optagelsessamtale derfor skulle afholdes af ansøgernes 1. prioriterede institution. Vi minder om, at den tidlige optagelsesprøve udelukkende er et tilbud til de ansøgere, hvor det allerede på dette tidspunkt kan afgøres, at de ikke kan opnå retskrav på optagelse. Optagelsesprøverne til de gymnasiale uddannelser i 2025 afholdes på følgende datoer:
- Fredag den 4. april (optagelsessamtaler kan afholdes fra torsdag den 24. april kl. 10)
- Fredag den 13. juni (optagelsessamtaler kan afholdes fra tirsdag den 24. juni kl. 10)
- Mandag den 30. juni (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)
- Onsdag den 6. august (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)
- Mandag den 25. august (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)
|
|
|
|
|
|
Vi mangler flere censorer til optagelsesprøverne
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Vi mangler flere kvalificerede censorer til optagelsesprøve 1 og 2, og vi har brug for jeres hjælp til at sikre, at vi har nok til at dække alle opgaver.
Censorerne skal indberettes i XPRS med en af følgende kompetencer:
- 6752 Optag hum: Undervisningskompetence i både dansk og engelsk.
- 6754 Optag nat: Undervisningskompetence i to af fagene matematik, fysik og kemi.
I bedes indberette hurtigst muligt.
|
|
|
|
|
|
Forsøgsopgaver med lukket tekstfelt til brug i undervisningen
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Som led i STUK’s arbejde med udvikling af fremtidens prøver har opgavekommissionerne i syv forskellige fag udviklet opgavesæt med forsøgsopgaver til anvendelse i undervisningen. Forsøgsopgaverne er tilgængelige i Prøvebanken fra den 1. februar 2025.
Der er lavet opgaver i følgende fag: ·
- Biologi A (stx)
- Dansk A (hhx)
- Engelsk B (htx)
- Fysik A (stx)
- Samfundsfag A (stx)
- Tysk A (stx)
- Virksomhedsøkonomi B (hhx)
Opgaverne vil også ud fra et konkret fagligt skøn af faglæreren kunne anvendes på de andre gymnasiale uddannelser og i flere tilfælde måske også på lavere niveauer. Der er ikke tale om fulde eksamenssæt, men om forskellige opgavetyper der kan benyttes i arbejdet med elevernes skriftlighed.
Forsøgsopgaverne er digitale opgavesæt, der gør brug af funktionaliteten lukket tekstfelt, som er taget i brug ved folkeskolens prøver. I det lukkede tekstfelt kan eleverne hverken kopiere og indsætte tekst eller benytte stave- og grammatikkontrol og lignede værktøjer. Elever og kursister med digitale hjælpemidler til læsning og stavning kan godt benytte disse i det lukkede tekstfelt.
Nærmere information er udsendt til institutionerne den 31. januar 2025.
|
|
|
|
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Institutioner skal indberette elever til prøve til XPRS senest den 6. februar 2025.
Indberetningen skal indeholde data på alle undervisningshold, der afsluttes i en given termin. Derudover skal indberetningen indeholde fagvalg for SOP/SRP/EOP og andre prøver med variable underfag.
Elever til prøve skal altid indberettes. Hvis institutionen ikke afholder prøver i en given termin, skal der foretages en tom indberetning. Institutionen har ansvar for at data i indberetningen er korrekt og opdateret. Det vil sige, at fagkoder, niveauer og de hold der afsluttes, skal være korrekte i forhold til elevernes valgfag.
Det anbefales at indberette i god tid inden sidste frist 6. februar 2025.
|
|
|
|
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Prøvefagsudtrækket udmeldes fra styrelsen i løbet af dagen den 27. februar 2025. Der udsendes adviseringsmail fra XPRS, når udtrækket er klar og kan afhentes.
Prøvefagsudtrækket dannes på bagrund af indberetningen Elever Til Prøve, og det er derfor vigtigt, at alle data i indberetningen er korrekte og opdaterede.
Udtrækket sendes til institutionerne til videre behandling og kontrol, hvor det er institutionernes brugersystemer, der efterbehandler det tilfældige udtræk på elevniveau og danner den endelige prøveplan. Eksamensplanlæggeren tjekker resultatet af efterbehandlingen op mod de regler og retningslinjer, der fremgår af 'Vejledning til eksamensplanlægning på gymnasiale uddannelser'. Institutionen skal kontrollere og sikre at prøvefagsudtrækket overholder reglerne og kan således ikke blindt stole på det studieadministrative systems bearbejdning af det udmeldte udtræk.
Hvis I finder ud af, at undervisningshold ikke er blevet korrekt indberettet, og der derved er fag, som ikke har været med i udtrækket, skal I skrive til gympet@stukuvm.dk, så der kan laves et manuelt udtræk af faget.
|
|
|
|
|
|
Censormøde 2025 i Fredericia
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Igen i år ser STUK frem til at byde alle skriftlige censorer velkommen til censormødet 2025 hos Messe C i Fredericia.
- Censormøderne i fagene på hhx, htx og eux afholdes d. 13. juni 2025.
- Censormøderne i fagene på stx og hf afholdes den 16. juni og 17. juni 2025.
Vi minder om, at det stadig er muligt at indberette skriftlige censorer.
|
|
|
|
|
|
Ny skriftlig prøve i spansk begyndersprog A: Prøvemateriale og indberetning
|
stx
Prøvematerialet til den nye skriftlige prøve i spansk begyndersprog A på stx bliver til sommer trykt på anden vis, end det er og har været tilfældet med materialet til den snart udfasede prøveform.
De to hæfter til opgavebesvarelse bliver trykt som perforerede hæfter, så de lettere kan skilles ad. Derudover vil der være en række mindre tilføjelser til prøvematerialet, herunder at eksaminanden skal skrive sit navn på hver side. Det er hensigten, at det ændrede format og småjusteringerne skal gøre opgaven med at scanne eksaminandernes besvarelser mere håndterbar.
Vi minder desuden om, at institutioner, hvis 3.g-hold i faget er overgået til den nye læreplan i indeværende skoleår, skal benytte den nye fagkode for faget ved indberetning af elever til prøve og ved indberetning af institutionens prøveplan: 39427A.
|
|
|
|
|
|
Nyt om den skriftlige prøve i Musik A
|
stx og hf
Fra sommereksamen 2025 kan eksaminanderne vælge at aflevere en nodeprogramfil af M2-opgaven som ekstra materiale til prøven i skriftlig musik A. På den måde kan censorerne lytte til opgaverne i tillæg til at læse dem.
Det er frivilligt, om eksaminanderne vil aflevere nodeprogramfiler, ligesom det er frivilligt for censorerne, om de vil bruge nodeprogramfilen som hjælp til deres bedømmelse af M2-opgaven. Eksaminanderne skal som hidtil aflevere M2 som besvarelse og M1 som ekstra materiale – begge i pdf-format. M2 og M1 er elevens besvarelse. Nodeprogramfilen er blot et tillæg hertil, og derfor ikke til bedømmelse.
Årsagen til valget af nodeprogramfil og ikke xml-fil er, at eksaminanderne derved ikke behøver konvertere deres nodeprogramfil. På den måde mindskes risikoen for konverteringsfejl. Det er op til den enkelte censor at skaffe sig mulighed for at afspille nodeprogramfilerne.
|
|
|
|
|
|
Hjælpemiddeloversigt 2025
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Vi har opdateret hjælpemiddeloversigten til de skriftlige prøver. Institutionen kan nu tilgå den nye oversigt, som gælder fra og med sommerterminen 2025.
|
|
|
|
|
|
Ændringer i 'Oversigt over vigtige datoer i eksamensplanlægningen 2025/2026'
|
stx, hf, hhx, htx og eux
Vi gør opmærksom på, at der er foretaget mindre ændringer i 'Oversigt over vigtige datoer i eksamensplanlægningen 2025/2026' for både AGYM og EGYM. Overblik over ændringerne findes sidst i oversigten.
Husk altid at holde jer opdateret i seneste version af oversigten på hjemmesiden.
|
|
|
|
|
|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
Information udsendt i januar 2025
|
10. januar 2025: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test – opfordring til alle undervisere om at melde sig som skriftlig censor
13. januar 2025: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test – indberetning af censorkompetencer
14. januar 2025: Nyt om optagelsesprøven hhx/htx og hf/stx – prøvekalender for optagelsesprøver 2025
17. januar 2025: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test – indberetning af skriftlige censorer, alternativt censursprog, hold med særligt eksaminationssprog og samlæste hold
23. januar 2025: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test – Virtuelle censorudvekslingsmøder
28. januar 2025: Nyt om optagelsesprøven til de gymnasiale uddannelser – den tidlige optagelsesprøve omplaceres.
31. januar 2025: Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test – brev til undervisere om forsøgsopgaver med lukket tekstfelt
|
|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
|
|
|
|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
|
Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?
|
|
Tidligere nyhedsbreve kan altid findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
|
|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
|
Har du set ministeriets øvrige nyhedsbreve?
|
Som noget nyt kan du også abonnere på:
- Nyt om de gymnasiale uddannelser
- Nyt om FGU
- Nyt om eud
- Nyt om folkeskolens prøver
- Nyt om SPS
|
|
|
|
![](https://cdn.ubivox.net/helpers/s.gif) |
|
|